Sunday 18 May 2014

Dronningeceller

I nord-familien måtte jeg i går fjerne 5-6 dronningeceller. Hvis bierne får held med at udklægge en ny dronning, vil den gamle sværme bort med en del af familien (og honning). Ud over at man mister en dronning og en halv familie, har man ikke styr på hvem den nye dronning parrer sig med og man kan risikere at den nye dronning laver sure bier. Derfor fjerner jeg de dronningeceller jeg når at opdage.
Dronningeceller er store og har en "nubret" overflade
Mange dronningeceller kan være et tegn på at bierne på den ene eller anden måde er utilfredse, enten med forholdene i stadet eller med deres dronning. Derfor skal man være opmærksom på, om der er noget man kan ændre for bierne, f.eks. at give dem mere plads. Mine dronninger er fra 2012 så jeg ved at de ikke er gamle endnu, derfor prøver jeg at tvinge bierne til at beholde hende.

No comments:

Post a Comment