Monday 25 October 2010

Bier er klogere end computere

I hvert fald er de hurtigere end dagens computere til at løse det klassiske travelling salesman problem, i følge engelske forskere:
Computers solve the problem by comparing the length of all possible routes and choosing the one that is shortest.
Bees manage to reach the same solution using a brain the size of a grass seed.
Hele artiklen (på engelsk).

Tuesday 19 October 2010

Første bryg står og bobler ...

Mandag d. 18. oktober blev det første bryg sat over. For længe siden købte jeg et begyndersæt hos Maltbazaren og efter humlehøsten forleden var det tid til at begynde aktionen. Den fynske humle synes ikke af meget i sammenligning med den medfølgende fra startsættet. Med hjælp fra mit fantastisk nøjagtige øjemål vurderede jeg at der kunne blive 10 liter, hvis jeg brugte den fynske humle som smagshumlen i den sidste del af processen. Så det er ikke 100% "rent" fynsk humleøl, men var der ikke noget med at Bryggeren også havde lidt begynder-vanskeligheder? Uanset, hvor grimt mit øl kommer til at smage bliver det ikke hældt ud -- det vil naturligvis blive foræret væk som julegaver i stedet.

Men nu står der 10 liter og bobler på det gamle kontor, det eneste sted i huset hvor temperaturen er under 24C. Farven er meget brun, men det er også en ale, hvilket skulle være det nemmeste at begynde med. Det sjoveste vil afgjort være at lave en lys (farvemæssigt!) pilsner, gerne bitter.

Sunday 17 October 2010

Humlehøst!

Med en del ugers forsinkelse oprandt dagen, hvor humlen skulle høstes. Nu er det jo første gang jeg forsøger mig med den slags og sammen med min begrænsede erfaring med høst af nogen som helt afgrøder, er det lidt med bævende hånd jeg har begivet mig ud i projektet. Der er nok ikke tvivl om, at jeg er kommet for sent i gang. Især den tyske sort har set sveden og tør ud de sidste par uger. Den ene af de fire fynske planter der overlevede har stået med fine grønne blomster og set meget mere sund ud. Jeg har undersøgt nogle af de visne tyske blomster og indeni var de (inden høst) grønne med humle-duftende indhold.

Så dagens første opgave var at få klargjort humletørreanlæget; et aflagt køkkenskab med trådriste og en miniovn i bunden. Planen var at give blomsterne 57C i 7 timer, som foreskrevet af Per Kølster, og i mangel af bedre retningslinjer. Det har fungeret fint, bortset fra en termostat i en kabeltromle der slog fra efter fire timer. Og så er der masser af ledig tørre-kapacitet til næste år.

Mine børnearbejdere blev sent i marken over frokost for at pille blomster af stænglerne. Et perfekt job en solrig oktober søndag, alt i alt tog det lidt under et par timer. Jeg har ladet en del stængel sidde tilbage, jeg tror de skal klippes ned inden det bliver rigtig vinter. Og så håber jeg at rødderne der i år kommer til at overvintre i jorden, vil give planterne en bedre start til næste forår.


Uden en vægt i hustanden er det svært at sige noget om udbyttet, bortset fra: ikke ret meget. Det bliver ikke i år at jeg sætter humlen på det fynske eksport-landkort. Begge sorter er knasende sprøde, men stadig med masser af aroma. De er pakket så vakum-agtigt som muligt og frosset ned. Det er forhåbentlig ikke så længe de skal ligge.



Skål :-)

Wednesday 6 October 2010

Årsagen til bi-døden i USA (måske) fundet

Et utraditionelt samarbejde mellem forsvarsministeriet og videnskaben har ført til nye oplysninger om, hvorfor op til 40% af bierne i USA er døde de seneste år.
A fungus tag-teaming with a virus have apparently interacted to cause the problem, according to a paper by Army scientists in Maryland and bee experts in Montana in the online science journal PLoS One.
Hele artikel.